Sådan bruges begrebet

Når et dokument signeres digitalt, bindes et kryptografisk resultat til dokumentets indhold. Modtageren kan derefter kontrollere resultatet med den offentlige nøgle. Hvis indholdet ændres, skal kontrollen kunne vise, at den oprindelige signatur ikke længere passer til den ændrede version. Tillid til afsenderen kræver desuden en måde at forbinde den anvendte nøgle med den påståede afsender.

Et konkret eksempel

Forestil dig en leverandør, der sender en digitalt signeret ordrebekræftelse. En medarbejder ændrer senere beløbet i filen. Den ændrede fil bør ikke kunne fremstå som den oprindeligt signerede besked ved en korrekt kontrol. Eksemplet viser integritet; det beviser ikke i sig selv, at medarbejderen, kunden eller en anden person havde ret til at indgå en aftale.

Det er vigtigt at skelne

En digital signatur krypterer ikke nødvendigvis dokumentets indhold. Andre kan stadig kunne læse filen, selvom ændringer kan opdages. Teknikken er heller ikke det samme som det juridiske begreb elektronisk underskrift. Den kan bruges til mange former for signerede data, herunder tekniske systembeskeder. En virksomhed bør derfor kontrollere både signaturens tekniske gyldighed, tilliden til nøglen og den sammenhæng, den skal anvendes i. En signatur, som er kryptografisk korrekt, besvarer ikke automatisk alle spørgsmål om identitet, fuldmagt eller retsvirkning.

Kilder

  1. NIST: NIST SP 800-63C-4: Cryptographic Terminology Kontrolleret
  2. European Commission: eSignature FAQ Kontrolleret

Forklaringerne er udarbejdet med AI-assistance og bygger på de angivne kilder.