Sådan bruges begrebet

Et identitetsforløb kan omfatte flere spørgsmål: Findes den oplyste identitet? Er dokumentet eller datakilden troværdig? Og er personen, der gennemfører kontrollen, den rette indehaver? Metoderne kan eksempelvis bygge på et elektronisk ID, dokumenter eller en kombination af kontroller. Valget afhænger af risikoen ved en forkert identifikation og af den konkrete opgave.

Et konkret eksempel

En udlejningsvirksomhed kan bede en ny kunde dokumentere sin identitet, før kunden får adgang til dyrt udstyr. Et uploadet pasfoto kan give oplysninger, men virksomheden har stadig brug for en metode til at vurdere dokumentet og forbindelsen til den aktuelle kunde. Hvis billedet er utydeligt, bør systemet vise en forståelig mulighed for at prøve igen eller få hjælp. Det må ikke skjule forskellen mellem “ikke kontrolleret” og “afvist”.

Det er vigtigt at skelne

ID-verifikation adskiller sig fra autentifikation ved et senere login. Den første proces etablerer tillid til identiteten; den anden undersøger, om brugeren kontrollerer et tilknyttet adgangsmiddel. Den adskiller sig også fra alderskontrol, hvor opgaven kan være begrænset til en bestemt aldersgrænse. En virksomhed bør derfor spørge, om en fuld identitetskontrol er nødvendig, eller om et smallere resultat kan løse opgaven med færre personoplysninger.

Kilder

  1. NIST: NIST SP 800-63A-4: Identity Proofing and Enrollment Kontrolleret

Forklaringerne er udarbejdet med AI-assistance og bygger på de angivne kilder.