Sådan bruges begrebet

Betegnelsen bygger på bestemte krav til både underskriften og de tjenester og komponenter, der indgår. Den kan derfor ikke udledes alene af, at et dokument er signeret elektronisk eller med et kendt eID. Ved indkøb bør virksomheden bede om dokumentation for certifikatet, den relevante kvalificerede tillidstjeneste og den konkrete signeringsmetode, frem for at behandle markedsføringsord som dokumentation.

Et konkret eksempel

En virksomhed kan eksempelvis møde et krav om en kvalificeret underskrift i et bestemt dokumentforløb. Den bør først afklare, hvem der skal underskrive, og hvilket formkrav der faktisk gælder. Derefter kan den vælge et egnet produkt og kontrollere den færdige underskrift. Det er ikke nok, at leverandøren også tilbyder en kvalificeret tjeneste et andet sted i sit produktprogram; netop det anvendte forløb skal være omfattet.

Det er vigtigt at skelne

I EU giver eIDAS en kvalificeret elektronisk underskrift samme retsvirkning som en håndskrevet underskrift. Det er ikke en generel påstand om alle elektroniske underskrifter eller om, at enhver aftale kan indgås uden andre formkrav. Der kan også være særskilte spørgsmål om fuldmagt og dokumentets indhold. For brug uden for EU, herunder en konkret norsk sammenhæng, skal den gældende gennemførelse og lokale krav kontrolleres. IDguards alderskontrol markedsføres ikke som en kvalificeret underskriftstjeneste.

Kilder

  1. EUR-Lex: Regulation (EU) No 910/2014, Articles 3, 25 and 26 Kontrolleret

Forklaringerne er udarbejdet med AI-assistance og bygger på de angivne kilder.