Sådan bruges begrebet
En wallet kan indgå i et samspil mellem en udsteder, en indehaver og en kontrollant. Udstederen bekræfter oplysninger og udsteder et digitalt bevis. Indehaveren bruger en wallet til at håndtere eller præsentere det. Den modtagende tjeneste kontrollerer beviset og beslutter, om det kan bruges til det konkrete formål. En teknisk gyldig præsentation er derfor kun én del af forløbet.
Et konkret eksempel
Forestil dig en person med et digitalt aldersbevis. En webshop anmoder om bevis for en bestemt grænse, og brugeren præsenterer et egnet bevis gennem sin wallet. Butikken skal understøtte formatet og have en begrundet tillid til udstederen. Hvis butikken i stedet har brug for en anden oplysning, hjælper det ikke, at kunden har et bevis, som besvarer et helt andet spørgsmål.
Det er vigtigt at skelne
En digital identitetstegnebog er ikke automatisk EU Digital Identity Wallet, AltID eller en betalingswallet. De navne dækker konkrete initiativer eller andre anvendelser, mens wallet er det bredere begreb. Ikke alle wallets eller beviser giver samme mulighed for begrænset deling, gendannelse eller beskyttelse mod sammenkædning. En virksomhed bør kontrollere både understøttelse og datadeling frem for at antage, at en app kan accepteres overalt. Beskrivelsen er ikke en påstand om wallet-understøttelse i IDguard.
Kilder
- World Wide Web Consortium: Verifiable Credentials Data Model v2.0 Kontrolleret
- NIST: NIST SP 800-63C-4: Federation and Assertions Kontrolleret
Forklaringerne er udarbejdet med AI-assistance og bygger på de angivne kilder.