Sådan bruges begrebet

ID-verifikation kan indgå i KYC, men er kun en del af opgaven. Virksomheden kan også have behov for at forstå, hvad kunden vil bruge tjenesten til, hvem der står bag en virksomhed, og om oplysninger skal opdateres. Det præcise omfang afhænger af den relevante lovgivning og virksomhedens risikovurdering. En standardformular med mange felter er derfor ikke i sig selv en god kundekendskabsproces.

Et konkret eksempel

Forestil dig en betalingsvirksomhed, der opretter en erhvervskunde. Den skal ikke blot vide, at en medarbejder kan logge ind. Den må også afklare, hvilken virksomhed kundeforholdet vedrører, og hvem der kan handle på dens vegne. Et identitetsresultat om medarbejderen kan understøtte arbejdet, men giver ikke automatisk svar på ejerforhold eller den forventede brug af tjenesten.

Det er vigtigt at skelne

En almindelig webshop og en reguleret finansiel virksomhed har ikke nødvendigvis samme forpligtelser. At kontrollere en kundes alder gør heller ikke kontrollen til et fuldt KYC-forløb. Når en leverandør tilbyder “KYC”, bør man derfor bede om en konkret beskrivelse af, hvilke dele der udføres, hvilket ansvar virksomheden selv beholder, og hvordan afvigelser behandles. IDguards alderskontrol bør vurderes som alderskontrol, ikke som en generel løsning på alle kundekendskabs- og hvidvaskopgaver.

Kilder

  1. Finanstilsynet: AML-pakken træder i kraft – hvad betyder det? Kontrolleret

Forklaringerne er udarbejdet med AI-assistance og bygger på de angivne kilder.