Sådan bruges begrebet

Identiteten kan være enkel, som et internt kundenummer, eller bygge på kontrollerede oplysninger fra et elektronisk ID. Det afgørende er sammenhængen: En e-mailadresse kan fungere som kontonavn uden at dokumentere personens navn eller alder. En kontrolleret identitet kan til gengæld understøtte mere følsomme handlinger. Derfor bør virksomheden beskrive, hvilke oplysninger der er kendt, hvem der har bekræftet dem, og hvad tjenesten må bruge dem til.

Et konkret eksempel

Forestil dig en webshop, hvor Maja opretter en konto med sin e-mailadresse. Butikken kan genkende kontoen ved næste besøg, men ved endnu ikke, om Maja er gammel nok til en bestemt vare. Et særskilt aldersbevis kan tilføje den nødvendige oplysning uden at gøre alle andre identitetsoplysninger tilgængelige. Konto, kontaktadresse og aldersresultat løser hver sin opgave og bør behandles sådan i systemet.

Det er vigtigt at skelne

Identifikation, autentifikation og autorisation er forskellige trin. Identifikation angiver, hvilken bruger der er tale om; autentifikation kontrollerer brugerens bevis for adgang; autorisation afgør, hvad brugeren må gøre. Ingen af delene betyder automatisk, at alle oplysninger om personen er verificeret. For en virksomhed er det ofte bedre at stille et præcist spørgsmål om eksempelvis alder end at indsamle en fuld identitet uden et konkret behov.

Kilder

  1. W3C: Decentralized Identifiers (DIDs) v1.0 Kontrolleret
  2. NIST: NIST SP 800-63A-4: Identity Proofing and Enrollment Kontrolleret
  3. NIST: NIST SP 800-63B-4: Authentication and Authenticator Management Kontrolleret

Forklaringerne er udarbejdet med AI-assistance og bygger på de angivne kilder.